Er du også hende i venindegruppen, der altid planlægger babyshowers og surprise fødselsdagsfester? Så er du ikke alene. Jeg elsker at planlægge og holde fester, og derfor har jeg gennem årene holdt nogle af de sjoveste og vildeste temafester for min kæreste, veninder og familiemedlemmer.
Står du og mangler inspiration til årets fester? Så læs med her og bliv inspireret til din næste temafest. Der er nemlig oceaner af sjovt måder at pifte festerne lidt op på, hvis man lægger hjernen lidt i blød og tænker ud af boksen.
Tip 1: Den perfekte surprise fødselsdag til kæresten
Har din kæreste snart fødselsdag? Så lav en overraskelse fest for ham med ’omvendt-køn’ tema. Jeg holdt en surprise fest for min kæreste, da han fyldte 30 for to år siden, og inviterede alle vores bedste venner og deres påhæng til middag og ’’bytte-køn-fest”.
Hvad er en ”bytte-køn-fest”, tænker du nok? Det er en fest, hvor alle kvinder bliver klædt ud som mænd, og alle mænd bliver klædt ud som kvinder. Udklædningen stod jeg selvfølgelig for – jeg gik i genbrug og købte den grimmeste tøj, jeg kunne finde. Bagefter købte jeg billig overskæg, parykker, smykker mm i tiger, og så stillede jeg ellers mit make up frem til rådighed. En af reglerne var, at man skulle opføre sig, som sin partner. Det var simpelthen skide sjovt og alle parrene parodierede hinanden på kryds og tværs. Vi havde den bedste aften.
Tip 2: Ballontema og ballondans
Hvem husker ikke de mange balloner til børnefødselsdagene – for ikke at nævne den famøse ballondans? Det var et hit, da vi var børn, og sidste år fik vi bekræftet, at balloner holder altså også, når man er voksen!
Da min søster og svoger skulle giftes, holdt vi en fælles polterabend om aftenen, hvor vi havde kidnappet dem og fået dagsaktiviteterne overstået.
Vi fik bestilt en masse balloner til fest og pyntet flot op herhjemme. Om aftenen holdt vi så en stor fest, og der blev danset ballondans for alle pengene. Ikke mindre end 30 vennepar deltog i konkurrencen – og folk gik virkelig til den! Det var virkelig en sjov fest, hvor man fik lov til at være 10 år igen.
Tip 3: 80’er party
Mit sidste tip er den gode gamle 80’er fest. Den går man aldrig galt i byen med. Alle elsker 80’erne, tøjet er farvestrålende og nemt at skaffe for gæsterne – og så er 80’erne altså det årti, der havde det absolut bedste musik!
Så hvis du er helt på herrens mark med gode idéer til temafesterne, så kan du altid banke en 80’er fest på benene. Der er altid festgaranti til 80’er fester, uanset hvilken aldersgruppe deltagerne har.
Det var mine bedste tips til fede temafester. Jeg håber, du kunne bruge dem og så håber jeg, du får banket en masse fede fester på benene de kommende år!