Gennem livet sker der mange ting, der er med til at gøre, at jeres behov i forhold til bolig ændrer sig. Det kan være, at I får et barn mere, eller at jeres børn flytter hjemmefra. Det kan også være, at I går fra hinanden, men at I gerne vil blive boende i hver jeres ende af huset, så jeres børn ikke skal have to hjem.
Når jeres behov ændrer sig, kan det være nærliggende at tænke på at flytte. Men faktisk er det ikke altid, at I behøver det. Som regel har I nemlig gode muligheder for at lave en tilbygning eller en ombygning, så jeres hus igen kommer til at passe til jeres behov. Læs mere om tilbygning og ombygning her: http://byenstoemrerogtag.dk/tilbygning-ombygning/
Det er ofte både nemmere og billigere at bygge om frem for at købe nyt og større. Specielt hvis I bor i et område, hvor der er rift om husene, og hvor I er begrænset, fordi I gerne vil have et hus tæt på børnenes skole. Det kan for eksempel være svært at finde et nyt hus i Odense på Fyn, da der er meget run på boligmarkedet i øjeblikket.
Undersøg hvad reglerne er for ombygning og tilbygning
Inden I hyrer håndværkere ind og går i gang med en tilbygning eller en ombygning, er det selvfølgelig vigtigt, at I undersøger, hvad reglerne på området er. Alle kommuner har en plan for, hvor meget der må bygges på de forskellige grunde. Hvis I overvejer at lave en tilbygning, skal I derfor finde ud af, hvor stor den må være.
Hvis I vil lave en ombygning af huset, har I som regel langt friere hænder til at gøre det. Der er ikke nogen, der bestemmer, hvordan det skal være. Medmindre I da bor til leje eller har en andelslejlighed, der er nogle flere regler på området. Ejer du dit hus eller din lejlighed, må du selv bestemme, hvordan du vil lave det indvendigt.
Når du skal i gang med en ombygning, skal du altid undersøge, hvilke vægge der er bærende, og hvilke der ikke er, hvis du vil til at ændre på, hvor væggene står henne. Ved en ombygning vil man ofte se på at prøve at flytte på væggene, så man kan få et køkken alrum eller et større badeværelse, hvor der for eksempel er plads til en separat brusekabine.