Sådan vælger du den helt rigtige bogholder til din virksomhed

0
1722

Enhver virksomhed har brug for at have styr på økonomien. Det er dog ofte lettere sagt end gjort, og som iværksætter er det ikke sikkert, at du er lige klar over, hvordan dette skal gøres.

Derfor vælger flere og flere i dag at hyre bogholdere udefra. Det betyder altså, at der er en ekstra person til at gøre dette arbejde. Bogholderen har den økonomisk faglige ekspertise, som skal til for at gøre det lettere end nogensinde før. Men hvordan vælger man sådan en? Jo nedenstående tips kan hjælpe:

  • Hold muligheden for møder åbne
  • Sørg for, at det digitale er på plads
  • Vælg en bogholder, som kender din branche
  • Lad være med at begrænse dig

Du kan læse om disse nedenfor!

Hold muligheden for møder åbne

Vi lever mere end nogensinde før i en digital tidsalder. Derfor kan det også være fristende at tænke, at man ikke har brug for særlig meget fysisk kontakt med en bogholder.

Og i mange tilfælde vil det også være korrekt til en grænse. For så snart det hele kører, så er der ingen tvivl om, at det er bogholderen, som står for arbejdet. Hele pointen er jo så, at du ikke skal tænke så meget på regnskaberne.

Men til gengæld er det en god idé at holde muligheden for fysiske møder åbne. For nogle gange har man bekymringer eller betænkeligheder, som man gerne vil tage fysisk. Samtidig kan der ske omstruktureringer og ændringer i virksomheden, som skal diskuteres med en bogholder.

Sørg for, at det digitale er på plads

I dag er der utroligt mange bogholdere, som arbejder med digitale værktøjer. Og disse værktøjer er da uden tvivl også med til at gøre din dagligdag lettere som iværksætter. Nogle af disse inkluderer:

  • Bilagsscanning
  • Digital tidsregistrering
  • Automatiseret lønudbetaling
  • Automatiseret fradrag- og tillægsudregning

Disse kan virkeligt være vigtige for din virksomhed. De kan nemlig effektivisere arbejdet, som bliver lavet – så skal der ikke længere bruges tid på at finde krøllede kvitteringer og lede rundt i lønsedler.

Netop derfor skal du sørge for, at du rent faktisk vælger en bogholder, som har erfaring med disse teknologier og systemer. Så kan du få en meget mere strømlinet arbejdsproces, og bogholderen kan hjælpe med opsætningen af disse systemer!

Vælg en bogholder, som kender din branche

Der er ingen tvivl om, at bogholdere ofte bevæger sig indenfor mange forskellige brancher. De er sjældent fast knyttede til én bestemt industri. Alligevel er det godt at vælge en bogholder, som har kendskab til din branche.

Vælger du en udbyder, som også arbejder med andre virksomheder i branchen, så gør det nemlig dit liv lettere. Så ved du, at du får en bogholder, som til en vis grænse kender til de udfordringer, som netop din virksomhed kan stå overfor. Det er en god følelse, og kan være med til at gøre sådan noget som håndtering af bilag eller større projektstyring lettere.

Lad være med at begrænse dig

Når du vælger en bogholder, så vil du ofte vælge en bestemt service herfra. Måske skal der bare klares nogle regnskaber, måske skal der opsættes større systemer, måske skal der laves noget projektstyring.

Uanset hvad, så er det vigtigt, at du vælger en bogholder, hvor du kan prøve tingene af. I stedet for at vælge en udbyder, som kun tilbyder den ene service, som du har brug for nu, så skal du tænke bredere.

Når du gør dette, så holder du dine muligheder åbne. For en virksomhed kan udvikle sig på mange forskellige måder. Derfor er det fedt at kunne beholde den bogholder, som man er bekendt med selv efter en stor omstrukturering sker!