Hav Søren Banjomus med, når familien skal danske om juletræet

0
1733

Juleaften er en aften, som i Danmark – som i alle andre lande – er fyldt med traditioner og faste begivenheder. Det fantastiske ved den danske juleaften er, at den på en og samme gang er utrolig ens i alle hjem, og samtidig varierer helt vildt meget. Det er nemlig de små detaljer, som gør forskellen, og som resulterer i, at alle juleaftner er unikke. Og alligevel er der nogle traditioner, som vi simpelthen ikke kan komme uden om, og som vi ikke kan undvære. Det bliver for eksempel ikke rigtig jul, hvis ikke vi danser om juletræet.

Dansen om juletræet er det tidspunkt, hvor aftenen kulminerer. Man har nemlig spist den lækre mad, og man har hygget sig med lidt at drikke og gode samtaler. Tilbage er kun at åbne gaverne, men inden da skal lysene på træet tændes, og det skal beundres i al sin pragt. Og det gør man allerbedst ved at danse rundt om det med sine kære i hånden. Det varierer meget, hvordan folk vælger at danse rundt om træet. Nogle trasker sindrigt afsted, imens de synger langsomme og højtidelige sange. Andre kan godt lide at det går hurtigt, og de hopper og springer. Men lige meget hvilket humør der er i, så er der nogle sange, som man næsten ikke kan komme udenom. En af disse er Søren Banjomus.

Den gode, traditionelle julesang

Sangen om Søren Banjomus er en ægte klassiker. Det er en sang, som de fleste kender, både gamle og unge. Og det gør den yderst velegnet til at synge, når der skal danses rundt om træet. For her er det vigtigt, at man kan fokusere på sangen og dansen, og ikke skal have hovedet begravet i en tekst hele tiden. Med Søren Banjomus er det nemlig ikke så vigtigt, at man kan hele teksten helt præcist. Det er nok at kunne melodien og synge med på de vigtigste stykker.

Søren Banjomus er også en god sang, fordi den er af dansk oprindelse. Rigtig mange af vores mest elskede julesange er faktisk oversatte fra andre sprog. Og dette gør egentlig ikke noget, men der er alligevel noget helt særligt og specielt ved sange, som er skrevet af danskere og til danskere. Det danske sprog går nemlig godt i hånde med de traditioner, som har med jul og højtiden at gøre.

Der findes mange klassiske julesange

Udover Søren Banjomus er der rigtig mange andre klassikere at vælge mellem, når det kommer til julesange. Der er nemlig en hel bunke, som de fleste altid kommer igennem, når de skal danse rundt om træet. Disse tæller også sange som Dejlig er Jorden, På Lofter Sidder Nissen og Glade Jul. Alle sange, som de fleste kender og de fleste forbinder helt tydeligt med den søde juletid. Det er også tekster, som langt de fleste kan, hvis ikke til perfektion, så i hvert fald til husbehov. Derfor kan man samles om dem uden stress og uden præstationsangst.