Sjove navneskilte til postkassen

0
1819
sticker til postkasse med motiv

Har du også bemærket de skægge figurer, som efterhånden flere har fået på postkassen? Hvis du ikke selv har, har dine børn sikkert. Og måske har de allerede plaget om at få nogle, der passer til Jeres familie. Er du interesseret eller bare nysgerrig efter at finde ud af, hvad børnene egentligt snakker om, så læs videre her.

sticker til postkasse med motiv

Til hele familien

Det drejer sig om nogle søde og sjove postkassestickers, som afbilder den familie, som bor på adressen i form af nogle store og små figurer, som for eksempel viser en far, en mor plus en storesøster, en lillebror og en hund. Her kan man så sætte et navn på ud for hver beboer i husstanden, så man ved, hvem der er hvem. Hvordan hver person skal se ud, vælger man selv. Der er mange forskellige typer herunder folk med briller, ældre mennesker og mænd med slips. Børnene fås både som store, små og baby, og man kan vælge forskellige kæledyr.

Det kunne sagtens være noget, børnene selv er med i. De fleste børn vil elske selv at få lov til at bestemme, hvilken figur de vil være. Der er i øvrigt forskellige temaer, hvor alle familiemedlemmerne eksempelvis er tegnet som en superhelt eller en zombie. Dette siger jo en masse om, hvem man selv er. At man er en familie med plads til spas og selvironi. Livet behøver ikke være kedeligt, og selv postkassen kan man gøre mere festlig. Og det er værdier, man selv prioriterer og gerne giver videre til sine børn. Børnene vil stolt vise postkassen frem til alle, som gider se på den og fortælle om, hvorfor de valgte lige netop den seje figur som dem selv.

Senere kan man jo ændre figurerne, når børnene bliver større og forældrene ældre, så de afspejler den aktuelle situation.